Sygeplejerske med funktion som disponent/planlægger til Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro (barselsvikariat)

Københavnsområdet, Borups Allé 177, 2400 København DK
Har du lyst til at prøve kræfter med jobbet som disponent? Er du i stand til at skabe et godt overblik, hvor du selvstændigt tager ansvar for opgaverne og ligeledes tilbyder høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen? Så skal du søge denne stilling, da vi mangler en sygeplejerske til et barselsvikariat som daglig disponent/planlægger og med funktion som ansvarshavende sygeplejerske i weekender.

Din baggrund
Du er uddannet sygeplejerske med flere års erfaring – gerne indenfor ældreområdet. Det er en fordel, men ikke et krav, at kende til arbejdet som hjemmesygeplejerske. Vigtigst er, at du har interesse og flair for planlægning. Du skal have lyst til at indgå i vores team med en selvstændig, ansvarsbevidst, motiverende, glad og positiv adfærd.

Som disponent har du bl.a. følgende opgaver

  • Planlægning og sikring af kontinuitet på sygeplejerskernes kørelister.
  • Tæt samarbejde med vores sygeplejevisitation om nye, afsluttede eller ændrede sundhedslovsydelser.
  • Sikre en målrettet koordinering af oplæring, således at vi kontinuerligt har de rette kompetencer til at løfte de mangeartede sygeplejeydelser.
  • Sørge for vikardækning.
  • Tæt samarbejde med gruppeleder i forhold til den generelle drift og fremmøde.
Som ansvarshavende sygeplejerske i weekender og på helligdage, skal du varetage opgaven på kontoret. Denne funktion indeholder bl.a. opgaver som

  • at have overblik i forhold til dagens kørelister
  • at besvare opkalde fra medarbejdere og pårørende
  • at besvare nødkaldstelefon og uddelegere opgaverne herfra
  • at sørge for vikardækning/tage hånd om vikarerne
  • at tage imod sygemeldinger
Vi forventer, at du

  • mestrer konstruktiv og anerkendende kommunikation i en position præget af krydspres
  • rummer at være brobygger mellem to arbejdsfællesskaber
  • er fleksibel og serviceminded
  • er beslutsom og handlekraftig
  • har overblik
  • har flair for og er fortrolig med it-systemer
Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro er beliggende i Fensmarksgade på Nørrebro. Du får ca. 50 gode sygeplejerskekollegaer, som alle arbejder sammen om at skabe de bedst mulige betingelser for at understøtte borgere på Bispebjerg/Nørrebro i at leve et godt og værdigt ældreliv.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig med weekendvagt hver fjerde weekend og et antal søn-/helligdage. Stillingen er et barselsvikariat på et års varighed med mulighed for forlængelse og med tiltrædelse den 1. august 2019 eller efter aftale.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte gruppeleder Karin Munch Ravn på 2689 5114 for yderligere oplysninger.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 26. juni 2019.

Ansøg nu

Job info

Firma

Koncernservice og Koncern IT

Telefon nummer

29667631

Arbejdssted

Københavnsområdet, Borups Allé 177, 2400 København DK

Jobannoncen oprettet

12 Jun 2019

Jobannoncen udløber

26 Jun 2019