Spændende stilling som social- og sundhedsassistent på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering i dagvagt

Københavnsområdet, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg DK
 
Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) søger en social- og sundhedsassistent, 32-37 timer/uge i fast dagvagt med weekendvagt hver 3. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 19 eller snarest derefter.
 
Vi tilbyder:
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling og udfoldelse af nye ideer, der kommer såvel borgere som personalet til glæde
  • Helhedspleje med mange forskellige komplekse problemstillinger
  • Fokus på tværfagligt samarbejde med bla. terapeuter, sygeplejersker, diætist og socialrådgiver
  • Udviklingsmøder omkring de sygeplejefaglige kompetencer med udviklingssygeplejerske
  • Et job, hvor du har mulighed for stor selvstændighed i arbejdsopgaver under hensyntagen til de overordnede krav og forventninger

FKD er beliggende på Frederiksberg Hospital og har 84 pladser. Vi modtager ca. 1150 borger årligt til et rehabiliteringsforløb primært efter et indlæggelsesforløb på hospital. Derudover modtages borgere fra eget hjem på akutpladser, til vurderingsophold samt til palliative forløb.
 
FKD er organisatorisk placeret under Frederiksberg Kommunes sundheds- og omsorgsafdeling og arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger såsom hjemmeplejen, sundhedscenter, visitation og hjælpemidler samt den ambulante genoptræning.
 
Vi lægger stor vægt på ”Et Godt Ophold for borgeren” – herunder aktiv involvering af borgeren i beslutningerne og vi tager udgangspunkt i vores kerneopgave:

”Vi skaber meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed”

Vi forventer, at du: 
  • Har en bred erfaring som social og sundhedsassistent – og gerne erfaring med rehabilitering.
  • Arbejder ansvarligt og kan deltage i komplekse sygeplejeopgaver
  • Kan arbejde tværfagligt og har overblik, faglighed og handlekraft
  • Har evner og vilje til et samarbejde – hvor nøgleordene er anerkendelse og respekt.
  • Har et godt kendskab til brug af IT, gerne CURA.
  • Har gode medicinkompetencer (god oplæring gives)
  • Har en venlig og imødekommende kommunikation, og har lyst til at hygge og være aktiv med borgerne
 
Ansøgningsfrist d. 10. juni 19.
Vi afholder løbende samtaler.

 
Løn forhandles med forhandlingsberettigede organisation.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mette Strømberg 2898 3485 eller afdelingsleder Mai Valentin 2898 0222
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg nu

Job info

Firma

Frederiksberg Kommune

Arbejdssted

Københavnsområdet, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg DK

Jobannoncen oprettet

15 May 2019

Jobannoncen udløber

10 Jun 2019