Psykolog til PC Bornholm

Bornholm, Helsevej 3, 3700 Bornholm DK
Vil du være med til at gøre en forskel og hjælpe mennesker med psykisk sygdom

Så har vi en ledig stilling som psykolog ved Psykiatrisk Center Bornholm.

Ansættelse: 1. september 2019.

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid: 37 timer.



Hvem er vi?

Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne. Centret består af to sengeafsnit med hhv. 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et stort ambulatorium med omkring 650 patienter med integreret distriktspsykiatri.

Du kommer til at indgå i et velfungerende team, der arbejder tværfagligt i en miljøterapeutisk reference­ramme, der primært har kognitiv baggrund. Derfor forventer vi, at du føler dig hjemme i denne retning.

Vi tilbyder et godt tværfagligt miljø, hvor vi prioriterer tværfaglig arbejdspladsundervisning, ligesom der vil være mulighed for supervision af en supervisor.

PC Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, der rummer både indlagte og ambulante patienter. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.

Hvad er arbejdsopgaverne?

Psykoterapi individuelt og i grupper

Psykologisk testning og screening

Diagnostiske interviews

Deltagelse i konferencer og behandlingsplanlægning, herunder udarbejde forslag til behandlingsplan

Psykoedukation af patienter i gruppe

Rådgivende og støttende samtaler til pårørende

Undervisning- og supervisionsopgaver i forhold til tværfagligt personale

Være en del af det kriseterapeutiske beredskab.



Hvem er du?

Uddannet psykolog

Har gode samarbejdsevner

Erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter

Fleksibel i forhold til stor variation af arbejdsopgaver/-problemstillinger

Selvstændighed i at skabe løsninger for den enkelte patient i det daglige kliniske arbejde.



Løn- og ansættelsesvilkår

Følger gældende overenskomst.



Er du interesseret?

Så send din ansøgning og cv via linket på siden, senest den 1. juli 2019 kl. 12.00. Samtaler med ansøgere vil blive afviklet i uge 28-29.



Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte klinikchef Ellen Kappelgaard mail: ellen.kappelgaard@regionh.dk



Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv og en fantastisk historie, som sammen med den vidunderlige natur og gode badestrande gør den til et attraktivt sted at bo. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv.

En del mennesker pendler hver dag eller tager frem og tilbage i weekenden. F.eks. kan du komme fra Rønne til København med hurtigfærge og bus på 2 timer og 50 min. eller med fly på ca. 35 min.

Ansøg nu

Job info

Firma

Psykiatrisk Center Bornholm

E-mail

bettina.fussing@regionh.dk

Telefon nummer

38644022

Arbejdssted

Bornholm, Helsevej 3, 3700 Bornholm DK

Jobannoncen oprettet

25 May 2019

Jobannoncen udløber

02 Jul 2019