Sundhedsfaglige kolleger til døgnplejeteam på Botilbud for handicappede

Øvrige Sjælland, Fårevejle Kirkevej, 1, 4540 Odsherred DK

Nye beboere og elever - nye spændende opgaver, i vores botilbud og i vores skoleteam betyder, at vi søger 4 nye kolleger til tiltrædelse senest 1. August 2019. 

 

Til vores botilbud søger vi 2 nye kolleger med sundhedsfaglig baggrund og erfaring. Begge stillinger er 32-37 timer pr uge, blandede vagter med fast rul, en arbejdsweekend på 4 uger.  Skulle du være interesseret i at arbejde i fast vagtlag - enten aften eller nat, hører vi dog også gerne fra dig. Erfaring med specialområdet vil være at foretrække, men er ikke et krav. Grundig introduktion vil finde sted. 

 

Til vores skoleteam søger vi en pædagog og en pædagogisk assistent. Begge stillinger er 32-37 timer pr uge, hverdage i tidsrummet 7 til 17. Erfaring med specialområdet vil være at foretrække, men er ikke et krav. Grundig introduktion vil finde sted. 

 

På Fårevejle Kirkebo arbejder vi med pragtfuld gruppe beboere og elever der alle har stort behov for pædagogisk støtte og fysisk hjælp og pleje. 

 

Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og på tværs af funktioner. Vi arbejder med tætte udviklingsorienterede normeringer, og vi har klare mål for beboere og elevers livsudvikling og skolefaglige udvikling. 

 

Vores faglige fundament er vores neuro-narrative specialpædagogik. Vi har fokus på ressourcer, successer og udviklingspotentialer. Vi arbejder med forudsigelighed for alle vores beboere og elever. Vi har fokus på vores beboere og elevers udvikling: deres muligheder for at kommunikere og blive forstået i verden, på fysisk aktivitet og på sansehandicaps enorme betydning for fokus og velbefindende. 

 

Du kan læse mere om vores tilgang og værdier på vores hjemmeside www.faarevejlekirkebo.dk

 

Som kollega og menneske skal du først og fremmest søge job på Kirkebo, fordi du har lyst til at være sammen med vores beboere og elever. Du skal have et godt humør og være disciplineret og aktiv når du er på arbejde. Du skal kunne indgå i vores tværfaglige daglige arbejde, være mødestabil og fleksibel. Sidst men ikke mindst skal du være fagligt nysgerrig og have lyst til selv at lære nyt og udvikle dig sammen med alle os andre på Fårevejle Kirkebo. 

 

Hvis du kan se dig selv i ovenstående ord, tilbyder vi : 

 

  • Intern uddannelse i neuropædagogik og narrativ tilgang. Grundig introduktion, struktureret team-samarbejde og faglig sparring.
  • Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse, løn efter aftale
  • En arbejdsplads hvor medarbejdere og beboers trivsel er hinandens forudsætninger.
  • En arbejdsplads hvor der er tid til at gøre sit arbejde ordentligt, reflektere og udvikle sig fagligt.

 

 

Motiveret ansøgning med dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes til sikkermail@faarevejlekirkebo.dk mrk. Ansøgning juni 19 senest den 20. Juni. 

 

Ansættelsessamtaler afholdes uge 26.

 

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

Fårevejle Kirkebo ApS

E-mail

mh@faarevejlekirkebo.dk

Telefon nummer

73707680

Arbejdssted

Øvrige Sjælland, Fårevejle Kirkevej, 1, 4540 Odsherred DK

Jobannoncen oprettet

12 Jun 2019

Jobannoncen udløber

20 Jun 2019